De fleste ved, at der er rigtigt meget arbejde involveret, når man beslutter sig for at købe en ny bil. Det er nemlig en beslutning der kræver en masse omtanke, og en masse hårdt arbejde. Den eneste grund til at vi er villige til at bruge så mange penge på en bil, som sådan en nu engang koster, er fordi vi regner med at få en rigtig god bil for vores penge. Hvis vi ikke tænker os om, og bare køber den første bil vi ser, så er der høj risiko for at vi bliver skuffede på sigt. Måske finder vi ud af, at bilen slet ikke passer til vores smag eller personlighed, og så er den egentligt bare frustrerende at eje. Måske finder vi ud af, at bilen kun lige akkurat kan dække vores praktiske behov, men at andre modeller kunne have gjort det langt bedre og til en lavere pris. Den slags opdagelser gør virkeligt ondt, fordi man ikke bare kan bytte sin bil efter den er købt: har man først dummet sig, så er man nødt til at leve med sin beslutning et godt stykke tid.
Så vi går selvfølgeligt forsigtigt til værks, når vi går i gang med købsprocessen. Vi læser op på de forskellige muligheder, kører diverse scenarier igennem i vores hoveder, og prøver at skrive alle vores nuværende og fremtidige behov ned, så vi kan finde den helt rigtige bil. Det er hårdt arbejde, men vi er nødt til at gøre det.
Det går ofte ganske fint til at starte med. Der er nok spænding i tanken om en ny bil til, at vi kan føle os motiverede til at starte ud med en rigtig grundig gennemgang af de forskellige muligheder. De første par dage eller uger kan faktisk føles helt euforiske: vi nyder processen, og lægger et rigtigt godt fundament for vores købsbeslutning. Det føles lige pludseligt som om, at det hele nok skal gå, og at det bliver en leg at vælge den rette bil.
Men den følelse varer desværre sjældent ved. På et tidspunkt bliver de sjove opgaver og dagdrømmene erstattet med hårdt arbejde og kedelige sammenligninger af biler, der virker nærmest identiske. Det er ikke længere spændende eller motiverende i sig selv: det er bare noget der skal overstås. Så vi mister ligeså langsomt energien til at gøre tingene ordentligt. Det er farligt, da vi risikerer at vælge en bil der ikke er helt god, også selvom vi har lagt et godt fundament.
Jeg har dog fundet ud af, at jeg kan ”snyde” mig selv til at være mere eftertænksom, ved at lave en enkelt regel for mig selv. Reglen er simpel: jeg skal altid finde frem til 2 forskellige biler, som jeg gerne vil prøvekøre. Sidst jeg kiggede efter bil endte jeg ud med at prøvekøre en Renault Clio og en Ford Focus.De fleste mennesker ender med at købe den første bil de tager sig tiden til at prøvekøre – køreturen er egentligt bare en formalitet. Ved at tvinge mig selv til altid at prøvekøre 2 biler den samme dag, så har jeg et ordentligt grundlag at sammenligne på: jeg kan opveje hvordan den ene bil føltes at køre i, med hvordan jeg havde det med den anden. Det var takket være denne tilgang at jeg følte mig helt sikker, da jeg valgte at købe min Renault Clio.