Så Meget Research Lægges der i Casual Tøj

Når vi tænker på ”casual” påklædning, så går tankerne selvfølgeligt hen på det afslappede og stille og rolige. Tøjet er selvfølgeligt pænt og præsentabelt, men det har ikke som sådan intentioner om at imponere andre. Det betyder også, at casual tøj ofte er utroligt komfortabelt: det er trods alt en af de primære konkurrence-parametre der er tilbage, når tøjet ikke længere kan være fancy.

Men betyder det så også, at produktionen og designet af casual tøj er en afslappet affære? Det kunne man jo let tro. Vi har en tendens til at trække den slags paralleller uden at tænke specielt kritisk over det. På en eller anden måde virker det intuitivt som om det giver mening, at designet af et jakkesæt er langt mere teknisk og avanceret, end designet af casual tøj. Måske er det tilfældet generelt: måske er der i gennemsnit lagt flere kræfter i fancy tøj, end der er i casual tøj. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at der findes casual tøj derude, hvor der er lagt ufatteligt mange kræfter i research og udvikling.

Et af de helt store mærker indenfor casual beklædning er stone island. Hvis man kigger på deres proces, så bliver det pludseligt meget tydeligt, at det er alt andet end afslappende. Stone Island har brugt oceaner af tid, penge og kræfter på, at eksperimentere med forskellige former for tekstiler og fibre. De fornyer konstant deres designs, og prøver at presse grænsen for, hvad der er muligt.

De mennesker der arbejder med at designe og producere Stone Island tøj er nogle af de mest nysgerrige, kreative og perfektionistiske mennesker man kan forestille sig. De stiller konstant spørgsmål ved tingenes nuværende tilstand, og kaster sig ud i eksperimenter med fibre og tekstiler, som ingen helt ved hvor ender. Ved at kombinere kreative og innovative eksperimenter, med en stilistisk perfektionisme, får vi de fantastiske t-shirts og jakker som vi kender dem.

Processen er altså lidt som en omvendt pyramide. Til at starte med sigtes der bredt: ingen idéer er dårlige, og alt er et forsøg værd. Efter en lang række eksperimenter finder man frem til nogle ting, der egner sig fantastisk godt til den casual stil, som Stone Island går efter. Til sidst er der nogle meget kræsne mennesker der kigger på mulighederne, og de går kun videre med det, der med absolut sikkerhed vil tage verden med storm.

Der er altså ikke noget ”casual” over innovations- og designprocessen bag casual tøj. Ikke når tøjet kommer fra Stone Island i hvert fald. Det er derimod en lang proces drevet af nysgerrige og kreative mennesker, der håber at kunne gøre vores tøj endnu mere behageligt og nyttigt. Når man ved hvad der ligger bag, så sætter man pludseligt endnu mere pris på sin Stone Island jakke.